Heimsstyrj÷ldin fyrri

Ýtarefni fyrir nemendur og kennara grunnskˇla

                                                                                                               U9

Kynning

Fyrri heimsstyrj÷ldin er fyrir margt mj÷g merkileg styrj÷ld.  Segja mß a­ h˙n sÚ fyrsta ôn˙tÝmastrÝ­i­ö ■vÝ hermenn b÷r­ust Ý fyrsta sinn me­ svipu­um herna­artˇlum og eru vi­ lř­i enn Ý dag, til dŠmis vÚlbyssur, sprengjur, skri­drekar og flugvÚlar.   Herafli a­ildalandanna stŠkka­i gÝfurlega Ý byrjun aldarinnar og ■vÝ var m÷gulegt a­ hafa fj÷lda hermanna ß vÝgvellinum ßrum saman.  ═b˙ar strÝ­slandanna h÷f­u hinga­ til ekki or­i­ fyrir bar­inu ß strÝ­sßt÷kum en n˙ var ÷ldin ÷nnur. StrÝ­sreksturinn var gÝfurlega kostna­arsamur og almenningur lif­i vi­ hungursney­ og sj˙kdˇma.  Tali­ er a­ 9 milljˇnir hermanna hafi lßtist og um 21 milljˇn sŠrst. Auk ■ess er tali­ a­ um 10 milljˇnir ˇbreyttra hafi lßtist beint e­a ˇbeint af ÷rs÷kum styrjaldarinnar.  Milljˇn h˙s voru r˙stir einar og heilu landssvŠ­in ■akin sprengjugÝgum, gaddavÝr og jar­sprengjum.  Auk ■ess felldi spŠnska veikin um 20 milljˇnir manna veturinn 1918-1919 um alla Evrˇpu. Aldrei ß­ur haf­i styrj÷ld veri­ hß­ af svo m÷rgum rÝkjum Ý einu.  ┴­ur h÷f­u einstaka rÝki hß­ barßttu hvert vi­ anna­ ßn ■ess a­ fleiri skiptu sÚr af.

 

Upphaf

28. j˙nÝ 1914 var Franz Ferdinand erkihertogi, rÝkiserfingi AusturrÝkis og Ungverjalands, ß skemmtig÷ngu me­ konu sinni um g÷tur Sarajevo h÷fu­borgar BosnÝu. Hljˇp ■ß a­ ■eim ma­ur og skaut ■au me­ ■eim aflei­ingum a­ ■au lÚtust bŠ­i. Franz og kona hans voru komin til BosnÝu til ■ess a­ vera ■ar vi­ herŠfingar. Fyrr um daginn haf­i ■eim veri­ sřnt banatilrŠ­i ■egar ungur ma­ur braust fram ˙r mann■yrpingunni og varpa­i sprengik˙lu a­ bÝl sem ■au sßtu Ý en h˙n sprakk ■egar bÝllinn var kominn framhjß.  Mor­i­ ß hjˇnunum vakti mikinn ˇhug me­al fˇlks. Eftir ■etta var ˙tlit fyrir ˇfri­ milli AusturrÝkis og SerbÝu og sleit AusturrÝki fri­num 26. j˙li enda var ■vÝ haldi­ fram af AusturrÝkism÷nnum a­ mor­i­ hafi veri­ skipulagt af Serbum Ý Belgrad.  LÝklegt er a­ ■essi atbur­ur hafi hrundi­ af sta­ illdeilum sem h÷f­u lengi veri­ Ý a­sigi.

Ůegar ˇfri­ur braust ˙t milli AusturrÝkis og SerbÝu drˇgust fleiri rÝki inn Ý deiluna og ß stuttum tÝma voru fimm stˇrveldanna komin Ý hart, ÷­rumegin Bretar, R˙ssar og Frakkar en hinum megin Ůjˇ­verjar og AusturrÝkismenn.  SÝ­ar drˇgust smŠrri rÝki me­ eins og ═talÝa og Port˙gal. ┴ri­ 1917 hˇfu BandarÝkjamenn ■ßttt÷ku sÝna vi­ hli­ Breta, R˙ssa og Frakka.

 

═sland Ý fyrri heimsstyrj÷ldinni

 Helstu ßhrif ß ═sland Ý fyrri heimstyrj÷ldinni var siglinga- og vi­skiptabanni­.  ═slendingar ger­u sÚr strax Ý byrjun grein fyrir a­ erfitt yr­i a­ halda uppi e­lilegum vi­skiptum vi­ rÝki ß meginlandi Evrˇpu. LÝklegast yr­i hŠgt a­ kaupa řmsar nau­synjav÷rur Ý AmerÝku.  Ůegar Bretar settu hafnarbann ß Ůřskaland vi­ upphaf strÝ­s ßkvß­u Ýslensk stjˇrnv÷ld a­ reyna a­ efla vi­skiptasamb÷nd vi­ BandarÝkin. Fyrir strÝ­ voru helstu vi­skiptal÷nd ═slendinga Danm÷rk og Bretland.  Smß saman hertu Bretar ß hafnarbanninu og h÷f­u, ■egar lÝ­a tˇk ß strÝ­i­, nŠr alla utanrÝkisverslun hlutlausra ■jˇ­a Ý hendi sÚr. ═ strÝ­sbyrjun sendi breska stjˇrnin rŠ­ismann hinga­ sem ßtti a­ hafa eftirlit me­ umsvifum Ůjˇ­verja og bandamanna ■eirra hÚr og siglingum skipa sem gŠtu veri­ ß ■eirra vegum.  ═slensk og bresk stjˇrnv÷ld s÷mdu um utanrÝkisvi­skipti ═slendinga en ßn afskipta d÷nsku stjˇrnarinnar ßri­ 1916.  Samningurinn fˇlst Ý ■vÝ a­ Bretar skuldbundu sig til a­ kaupa allar framlei­sluv÷rur ═slendinga sem ■eir gßtu ekki selt til hlutlausra rÝkja.  Einnig trygg­u ■eir innflutning ß řmsum nau­synjav÷rum sem ═slendinga vanhaga­i um.  NŠstu tv÷ ßr voru Bretland og BandarÝkin helstu vi­skiptal÷nd ═slendinga og ■anga­ fˇr um helmingur ˙tflutnings. ┴ri­ 1918 var aftur sami­ um utanrÝkisvi­skipti vi­ Breta en n˙ h÷f­u ═talir, Frakkar og BandarÝkjamenn bŠst Ý hˇpinn.  Ůessi samningur gilti til 1. maÝ 1919 en t÷luver­ar undan■ßgur voru veittar.  SÚ liti­ ß fyrri heimstyrj÷ldina Ý heild sinni olli h˙n ═slendingum ekki miklum vandrŠ­um og Ýslenskt efnahagslÝf komst fljˇtt ß skri­ aftur.  Ůa­ ur­u hins vegar afgerandi breytingar Ý stjˇrnmßlum me­ tilkomu stÚttastjˇrnmßla. ŮÚttbřlismyndun jˇkst og ReykjavÝk var­ mi­st÷­ landsins.  Ůann 11. nˇvember ßri­ 1918 voru undirrita­ir vopnhlÚssamningar milli Bandamanna og Ůjˇ­verja.  Ůessir samningar m÷rku­u enda styrjaldar sem var mj÷g blˇ­ug ß bß­a bˇga. Ůřski herinn, sem var sß besti Ý Evrˇpu, nß­i ekki a­ sigra sameina­a heri Breta, Frakka, R˙ssa og sÝ­ar BandarÝkjamanna.  Ůřskaland var­ ■vÝ undir Ý deilunni um yfirbur­i ■jˇ­arinnar og pˇlitÝskt forrŠ­i.  Samningurinn var undirrita­ur ß a­alvÝgst÷­vum bandamanna Ý Frakklandi.  A­eins ■remur vikum eftir a­ vopnahlÚi­ var sam■ykkt a­  ═sland yr­i fullvalda rÝki.

 

Vi­br÷g­ vi­ strÝ­sfrÚttum ß ═slandi

SÝ­ustu daga j˙lÝmßna­ar ßri­ 1914 bßrust fj÷lm÷rg skeyti um ˇfri­arhŠttuna Ý Evrˇpu til stjˇrnarrß­s, kaupmanna og ˙tger­armanna ß ═slandi. Skeyti ■essi bßrust ß nokkurra klukkutÝma fresti og lřstu helstu atbur­um Ý strÝ­sbyrjun.  ═slendingar h÷f­u mikinn ßhuga ß frÚttum af atbur­unum Ý Evrˇpu.  Bl÷­in gßfu ˙t frÚttami­a og fˇlk stˇ­ Ý bi­r÷­um til ■ess a­ nß ■eim.  Mi­arnir voru festir upp ß g÷tum og stofnu­ voru frÚttafÚl÷g til a­ fß sem gleggsta mynd af atbur­unum.  LandsÝminn, sem ■ß sß um skeytasendingar, tˇk upp ß ■vÝ a­ hafa opi­ allan sˇlarhringinn til a­ frÚttir bŠrust samstundis.  Stjˇrnarrß­inu barst skeyti ■ann 30. j˙lÝ 1914 um a­ rß­lagt vŠri a­ landi­ safna­i vistum og allir sem h÷f­u efni ß fˇru Ý b˙­ir a­ versla.  Ůr÷ngt var Ý b˙­um ■ann dag og um kv÷ldi­ var lÝti­ eftir hjß kaupmanninum.  Fljˇtlega fˇru v÷rur a­ hŠkka Ý ver­i og Ýslenskir kaupmenn gßtu varla selt e­a keypt v÷rur ßn einhverra vandkvŠ­a.  ═slendingar tˇku strÝ­sfrÚttunum illa og voru slegnir ˇhug vegna  ßstandsins.  Fˇlki fÚllust hendur vi­ daglegar athafnir og skemmtanir fÚllu ni­ur.  Nřja bݡ Ý ReykjavÝk, sem ■ß var nřstofna­, hˇf sřningar ß myndinni ôHerŠfingar Ýtalska flotansö en h˙n fjalla­i um hvernig stˇr■jˇ­ir b˙ast til ˇfri­ar.   Menn ˇttu­ust helst skort ß nau­synjav÷ru og eldsneyti og siglingateppu.  Landsmenn hˇfust handa vi­ mˇtekju ■vÝ a­ n˙ ■ˇtti ˙tsÚ­ um skort ß kolum.  Svo var­ raunin og mˇtekja var stundu­ ÷ll styrjarldarßrin.  Al■ingi kaus fimm manna nefnd til a­ ver­a a­ landsstjˇrninni til rß­uneytist til a­ tryggja landi­ gegn hŠttu sem ■vÝ geti stafa­ vegna styrjaldarinnar.

Spurningar og vangaveltur

Ef vi­ Ýmyndum okkur a­ vi­skiptabann yr­i sett ß ═slandi Ý dag, hverjar yr­u   aflei­ingarnar?                                                                                

Telji­ ■i­ a­ ═sland vŠri eitthva­ ÷­ruvÝsi Ý dag hef­i fyrri heimsstyrj÷ldin aldrei skolli­ ß?

Hver haldi­ ■i­ a­ vi­br÷g­ landsmanna yr­u ef ßlÝka styrj÷ld brysti ß Ý Evrˇpu Ý dag?

Sko­i­ landakort fyrir og eftir fyrri heimsstyrj÷ld og beri­ saman vi­ landsskipan Ý dag.

 

Skemmtilegar krŠkjur

http://www..worldwar1.com/reflib.htm

http://www.worldwar1.co.uk/

 

Heimildir

Gunnar M. Magn˙ss. 1965. ┴rin sem aldrei gleymast, ═sland og heimsstyrj÷ldin 1914-1918. Al■ř­uprentsmi­jan h.f.

Hńger, Bengt ┼ke. 1993. Samfer­a um s÷guna. Sigur­ur Hjartarson Ýslenska­i. Mßl og Menning, ReykjavÝk.

═slenskur S÷guatlas, anna­ bindi. 1992. Ritstjˇrar: ┴rni DanÝel J˙lÝusson, Jˇn Ëlafur ═sberg, Helgi Sk˙li Kjartansson. I­unn, ReykjavÝk.

Ůorsteinn GÝslasson. 1924. Heimsstyrj÷ldin 1914-1918 og eftirk÷st hennar. ┌tgefendur: Steindˇr Gunnarsson og Ůorsteinn GÝslasson, ReykjavÝk.

Íldin okkar, minnisver­ tÝ­indi 1901-1930. 1950. Ritstjˇri Gils Gu­mundsson. I­unn, ReykjavÝk.

 

Ůessa sÝ­u ger­u ┴sdÝs Eydal, Eyglˇ PÚtursdˇttir og SvandÝs A. Leˇsdˇttir, nemendur Ý s÷guvali vi­ Kennarahßskˇla ═slands Ý febr˙ar 2001.