Rødhætte

 

Fortæller: Der var engang en sød, lille pige. Alle kunne lide hende og allermest hendes bedstemor. Engang fik hun en lille, rød hætte af bedstemoderen. Den gik pigen altid med, og derfor blev hun kaldt Rødhætte. En dag sagde hendes mor:

 

Moren: Her er en kurv med kager og en flaske vin. Kan du gå hen til bedstemor med det? Bedstemor er syg. Men du må ikke løbe uden for vejen for så kan du nemt faldt og slå flasken itu.

Rødhætte: Jeg skal nok huske det hele.

 

Fortæller: Bedstemoderen boede inde i skoven. Da Rødhætte havde gået lidt, mødte hun ulven. Men hun blev ikke bange.

 

Rødhætte: Goddag hr. ulv

Ulven: Goddag Rødhætte, hvor skal du hen så tidligt?

Rødhætte: Jeg skal hen til min syge bedstemor med kager og vin

Ulven: Se de smukke blomster i skoven. Hvorfor plukker du ikke en buket til hende?

Rødhætte: Det var en god ide

 

Fortæller: Og så gik Rødhætte ind i skoven for at plukke blomster. Imens løb ulven hen til bedstemoderens hus og bankede på døren.

 

Bedstemoderen: Hvem er det?

Ulven: Det er Rødhætte. Jeg har kager og vin med.

Bedstemoderen: Kom bare ind. Jeg er syg og ligger i sengen.

 

Fortæller: Ulven trykkede på klinken og døren sprang op. Uden at sige et ord løb ulven hen til sengen og - HAPS! slugte den bedstemoderen. Så tog den hendes tøj på og lagde sig i hendes seng.

Ude i skoven havde Rødhætte plukket en buket blomster og løb hen til bedstemoderens hus. Døren stod åben.

 

 

 

 

Rødhætte: Sikke store ører du har, bedstemor!

Ulven: Det er for, at jeg bedre kan høre dig.

Rødhætte: Sikke store øjne du har, bedstemor!

Ulven: Det er for, at jeg bedre kan se dig.

Rødhætte: Og sikke store hænder du har, bedstemor!

Ulven: Det er for, at jeg bedre kan fange dig.

Rødhætte: Og sikke en stor mund du har, bedstemor!

Ulven: Det er for, at jeg bedre kan æde dig – HAPS!

 

Fortæller: Og så sprang ulven ud af sengen og slugte Rødhætte. Ulven var nu mæt og lagde sig i sengen igen. Den faldt i søvn og snorkede højt.

I det samme kom en jæger forbi huset og hørte det.

 

Jæger: Mon den gamle kone er syg? Det er forfærdeligt som hun snorker.

 

Fortæller: Så gik jægeren ind i huset og så ulven i sengen.

 

Jæger: nu skyder jeg dig, din gamle røver!

 

Fortæller: Men ulven sov bare videre...

 

Jæger: Mon den har spist den gamle bedstemor?

 

Fortæller: Jægeren tog sin kniv og sprættede ulvens mave op. Og ud sprang Rødhætte og den gamle bedstemor. Og alle var glade.

 

Alle: hurra hurra ulven er død!!