Et noget moderne Hans og Grete

Der var engang et åndssvagt lille hus pisse langt ude i skoven. I det hus boede der en skovhugger med hans to små åndssvage snotunger Kaj og Grete. En dag havde skovhuggerne været i byen, og var kommet pattestiv hjem sammen med en eller anden kælling. Efter nogle dage, hvor hun havde boet hos dem ude i skove, fik hun overtalt Skovhuggerne til, at de skulle tage møgungerne med ud i skoven og efterlade dem, da det var skide dyrt at holde dem med foder. Så den næste morgen fortalte skovhuggerne Kaj og Grete, at de skulle gøre sig klar til at komme med ham på arbejde, og det gjorde de så og så gik det ellers af sted ud i skoven. Kaj havde engang læst et eventyr om et par unger, der skulle med deres far og den onde stedmor ud i skoven for at blive efterladt, fordi deres far ikke havde råd til at have dem. Så Kaj gik hele vejen ud i skoven og for hvert andet skrid lod han en M&M falde ned i skovbunden, fordi det havde ham fra eventyret gjort så de kunne finde vej hjem. Men der var de så af sted ud i skoven. Først gik Skovhuggerne, derefter gik hende kællingen, så kom Kaj og til sidst kom Grete. Grete kom længere og længere bagefter. Hun gik hele tiden og samlede et eller andet op fra skovbunden, men det var der ingen der lagde mærke til. Da de endelig kom ud til hvor Skovhuggerne skulle fælde nogle tilfældige træer, satte Kaj og Grete sig ned på en træstub, mens skovhuggerne og hans lamme kælling gik ind i skoven for at finde et træ at vælte. Efter et par minutter kunne de høre Motorsaven larme et stykke væk.

Sådan gik dagen. Hen på eftermiddagen begyndte Kaj at undre sig over, hvorfor fanden i helvede motorsaven kørte hele tiden. Normalt så slukker man den sgu' da, når man er færdig med et træ. Han fik fat i Grete og så besluttede de sig for at gå hen og se, hvad helvede de havde gang i derhenne. Da de kom hen til der, hvor lyden kom fra kunne de se, at motorsaven lå på en stub, og at der var bundet et stykke snor fast, sådan at den holdt knappen i bund hele tiden. Grete bandt hurtig snoren op og motorstøjen døde hen. Med et var alt stille. Fuldstændig stille. Hvor er de henne, spurgte Grete. Ja, hvor helvet skulle jeg da vide det, svarede Kaj, men det ser jo ikke ligefrem ud til, at de er lige her, så jeg vil næsten tro at de har forladt os, forsatte han. Forladt os!? Det kan de sgu' da ikke, hulkede Grete. Det ser da ellers ud til at det går meget godt, vrissede Kaj.

Grete sad på jorden og hulkede. Kaj vendte sig surt: Hold nu kæft for helvede. Han lossede hende hårdt i maven så al luft med et blev presset ud af hende. Grete stoppede med at græde.

Men nu er jeg jo ikke ligefrem dum, sagde Kaj. Jeg var godt klar over, at de ville efterlade os, så jeg har lagt et spor hele vej fra huset og her ud. Grete lyste op: Så kan vi komme hjem. Jeps, lige så snart vi finder sporet. De gik tilbage til der, hvor de havde været hele dagen. Kaj begyndte at trampe rundt og kigge ned i jorden alt i mens han bandede og svovlede. Hvor helvede er de henne? Hvad er det du leder efter Kaj, spurgte Grete. Det er de skide M&M´s. Jeg kan kraftedeme ikke finde dem igen. Grete blev meget stille og stod bare og kiggede på Kaj. M&M´s, sagde du? Ja, jeg gik hele vejen herud, og smed en for hver andet skridt jeg tog ,sagde Kaj og kiggede på Grete. Er der da noget galt? Først sagde hun ikke noget, men efter lidt tid kom det: Jeg gik hele vejen her ud og samlede dem op og spiste dem, svarede Grete og kiggede ned i jorden.

AARRHHH!, råbte Kaj, du er fandeme det dummeste jeg nogen sinde har set. På under 5 sekunder var han over hende. Lynhurtigt fik han hende ned at ligge, og sparkede hende hårdt i siden, i maven, i hovedet alle vegne. Da der var gået noget tid, og han så småt var begyndt at blive forpustet stoppede han. Grete lå på jorden og hulkede og stønnede. Kaj stod og hev efter vejret. Nu holder du kraftedeme kæft din forbandede nar. Han sparkede hende hårdt et par gang til, og begyndte at trampe afsked ind i skoven. Grete fik stablet sig selv på benene igen og humpede efter så godt hun kunne.

De gik og gik. Da de havde gået et par timer og tusmørket så småt var begyndt at falde på, kom de til et ensomt lille hus med et hvidt stakit rundt om. Huset så ud til at være lavet af en blanding af dej og beton. Overalt var der små sjove figurer, som skulle forstille alt lige fra vingummibamser til labre larver.

Hvem helvede kan være så lam i hovedet at bygge et hus af kagedej og beton, sagde Kaj, hvad helvede skal det egentligt forstille? - Et slikhus. Måske er det Bon Bon´s hemmelige hovedkvarter, prøvede Grete forsigtigt. Idiot, snerrede Kaj og pandede hende en. De kan sgu' da ikke være inde i det lille hus der. Nå, men lige meget hvor grimt det er, så er det nu engang et hus og så må de ha' en telefon. Kaj hoppede bestemt over hegnet med Grete lige efter.

Kaj gik lige op til hoveddøren og bankede på. Efter noget tid blev døren åbnet af en gammel kælling til en heks. Davs, sagde Kaj frisk. Hva?, sagde den gammel heks. Er der nogen?, spurgte hun, og kiggede rundt. Først da hendes hoved var 20 cm fra Kaj fik hun øje på ham. Jeg køber ikke noget ved døren, sagde hun og skulle lige til smække døren i, men Kaj var hurtig og fik sat en fod i vejen. Øhhh, vi sælger ikke noget, sagde han. Vi ville bare gerne låne din telefon. Hva!!, sagde heksen. Kan vi låne din telefon, spurgte Kaj igen. Hva!!, sagde heksen endnu engang. TELEFON, råbte Kaj alt hvad han kunne. Nåå, min telefon. Det kunne du da bare ha' sagt, sagde heksen venligt. Jeg kan desværre ikke hjælpe jer, da jeg ikke har en telefon, men vil i ikke med indenfor og ha' noget og spise. I ser sultne ud. Grete kiggede på Kaj som bare sagde 'joh tak', og gik med ind.

Inde i huset lugtede der af nybagt kage. Vil du ikke hjælpe mig med at hente noget at spise ude i køkkenet, sagde Heksen til Kaj, som fulgte efter hende ud i køkkenet og videre ud i noget der lignede et spisekammer. Pludselig smækkede Heksen en dør i og triumferede, Ha, nu har jeg dig, grinede hun. Nu skal jeg bare ha' den anden. Hun vente sig for at gå tilbage til Grete, men fik øje på hende mindre end 2 meter væk. Usædvanligt hurtigt for så gammelt et menneske, fik hun fat i Gretes arm. Du skal arbejde for mig, ellers slipper jeg aldrig din border fri igen. HA, sagde Grete, ham er jeg sgu' da ligeglad med, og så sparkede hun heksen over benet af alle kræfter. Av for helvede, råbte heksen Hvorfor gjorde du det din lille nar? Det skal du kraftedeme få betalt, og så fandt hun en kniv på bordet og begyndte og slå vildt om sig i luften efter Grete, som for længst var smuttet ud af hoveddøren og på vej hen af vejen, som hun håbede førte ind til byen. Kaj derimod var låst inde i et lille skummet værelse ude hos Heksen og der blev han resten af sine dage... Hvilket egentligt ikke var så lang tid igen!!