Storyline
i danskundervisningen
Storyline i
fremmedsprogsundervisningen er en brugbar metode. Den åbner mulighederne for
samtale, dialoger, rollespil og procesorienteret skrivning. Bag metoden kan man
lægge et konstruktivistisk læringssyn som siger at læring først sker når påvirkninger
ude fra, fx undervisning, sættes i forhold til det eleven allerede har tilegnet
sig. Storyline-metoden bygger netop på elevens erfaring og viden. En
undervisning der fremmer spørgelyst, undren, problemtakling og tager elevernes
forslag og meninger alvorligt, giver en overførselseffekt til andre situationer.
Med andre ord: eleverne tager aktivt del i deres egen læringsproces. Metoden er
også tiltalende bl.a. fordi den betoner en form for læring der foregår
forholdsvis frigjort fra det rent boglige, og specielt gælder det at eleverne
kommer til at tale meget dansk.
Jeg har sammen med kollegaer her i Ísland
været gennem følgende storylineforløb:
”Øen” som storylinepunkt har været
behandlet flere steder i fremmedsprogsundervisningen, og er den model vi rejselærere
har brugt ved vores kurser i år. Jeg vil derfor blot henvise til Cecilie
Falkenberg og Erik Håkonsson som i Storylinebogen – en håndbog for
undervisere (2000) gennemgår ”Øen”. Eksemplet er til
engelskundervisningen, men det kan sagtens blive et danskforløb. ”En dansk by”
er også inspireret af et eksempel fra tyskundervisningen i samme bog.
Der er i det hele taget mange links til
storyline på nettet, og Ísland er rigt repræsenteret med eksempler.
Jeg vil ikke gennemgå teorien bag
Storyline-metoden her. Der findes masser af bøger og artikler som giver en dækkende
oversigt over Steve Bells tanker med metoden. Ovenstående bog indeholder
centrale artikler om metoden og mange henvisninger, også til hjemmesider.
Tanken med denne lille artikel er at den konkrete form vil kunne inspirere flere
dansklærere til at benytte metoden i deres undervisning.
Fælles for alle storylineforløb er at man
gør sig målet for undervisningen klar: Hvilke færdigheder ønsker man
fremmet? Hvordan tilrettelægges nøglespørgsmålene så netop disse færdigheder
tilgodeses? Storylinen danner så rammen for de temaer, emner eller projekter
man vælger for at nå til målet.
Planlægningsoverskrifterne man
tilrettelægger arbejdet efter er:
Storylinepunkt/Emnet/Kapiteloverskrift
Nøglespørgsmål
Elevaktiviteter
Organisering
Materialer
Kundskaber og færdigheder
Formidling/evaluering
Faserne i et
storylineforløb er altid:
En scene eller ramme der definerer tid
og sted
Mennesker
og /eller dyr
En
livsform man skal udforske
Problemer
fra virkelighedens verden som skal løses
Altså er
PERSONER – TID –
RUM den treenighed der skal være på plads i starten af en storyline.
Tempoet kan være
lavt i begyndelsen når sammenhænge og personer præsenteres og vil ofte være
en udvikling af visuelle arbejder som her fx tegning af øen, husgavle eller
klasseværelset. Når eleverne er fanget af fortællingen, stiger tempoet, og
elevernes aktiviteter skifter til samtale og skriftligt arbejde.
Første
eksempel: ”Jul i Danmark”
Målet er at
styrke mundtligheden, lære eleverne om danske navne, lade eleverne lære
gruppearbejde og at bibringe dem et kulturelt input om hvordan der fejres jul i
Danmark.
Eleverne trækker
en dør (der er tegnet seks forskellige plus en låge til nissehulen). Dørene
danner grupperne og sættes på første side i den lille bog der er den
materielle ramme om historien.
Nøglespørgsmål:
Hvem bor bag døren? STED
Hvem er du?
PERSON
Hvordan ser din ønskeseddel
ud? TID
Personerne skal være en del af en familie,
og der skal være mindst en forælder. Hvilke for-og efternavne kan man have i
Danmark? Hvor gammel er du? Hvad laver du? Hvad er du især god til? Hvilke
pligter har du i familien?…..Lav en ønskeseddel der passer til personen,
skriv og/eller tegn.
En i din familie vil gerne høre din
ønskeseddel
”Ring op” og fortæl hvad du ønsker
dig
En dag familien kommer hjem, er
mobiltelefonerne væk. Hvad gør I?
Aftal hvad der er sket med telefonerne og
hvordan I løser dette store problem. Det sidste vises som et rollespil.
Køb ind til jul. Hvad skal
familien have?
Lav først en indkøbsseddel. Hvad spiser
man i Danmark juleaften? Husk gaverne til hinanden. Pynt? Gå i supermarkedet,
husk at købe julekort.
Skriv julekort.
Hvad skriver man? Fraser á la glædelig
jul, jeg ønsker dig og din familie …
Julemusik og julesange blev afslutningen på
forløbet. Nu vi er nærmere påskehøjtiden, kunne den være storylinepunktet.
Eller en fødselsdag eller …
Andet eksempel: ”En skoleklasse i Danmark”
Mange erfarne lærere
siger om storylinebrug i fremmedsprogsundervisningen at et vist ordforråd hos
eleverne er nødvendigt før man kaster sig ud i et forløb. Det forløb jeg her
skitserer fandt sted i den allerførste, spæde danskundervisning i 7. klasse.
Med det siger jeg også at det kan lade sig gøre at bruge metoden i
begynderundervisningen, rammerne og forløbet skal bare være noget andet.
Målet
er at etablere et ordforråd inden for det umiddelbart genkendelige emne de íslandske
elever først, i denne klasse, tager hul på: Skolen. Eleverne skal lære
ugedagenes navne, danske navne, opleve en alderssvarende dansk klasses skema og
skoledag, det mundtlige skal fremmes fra begyndelsen, og eleverne skal opleve at
det er ok at lave fejl i udtalen, man må øve sig! Desuden en kort grammatisk
gennemgang om bl.a. stedord.
Jeg læste et
konstrueret brev fra min skoleinspektør i Danmark højt for eleverne:
Kære
íslandske elever
Hjælp mig!
6.b på …….Skole har vundet en rejse til Ísland.
Borgmesteren
er vred: ”Ingen elever begynder et skoleår med at rejse”
I må komme
og ”spille” de danske elever så ingen opdager at 6.b er væk.
I får nu
klasselisten så I kan vælge hvem I vil være når I kommer til Vordingborg
Venlig hilsen
Ole Hansen, skoleinspektør
Nøglespørgsmål:
Hvor ligger Vordingborg?
STED
Hvilken dansk elev er du? PERSON
TIDsrammen fremgår af inspektørens brev
Kig i atlas og
find byen. Hvor stor er den? Hvor i Danmark ligger den? Ring hjem og fortæl at
du er nødt til at rejse til Danmark. Når du har valgt en elev, skal du tegne
ham/hende som en påklædningsdukke. Overvej hvad din elev er god til. Pak din
kuffert: tegn den og tøjet mm. Husk at skrive hvad tingene hedder.
Første skoledag
i Danmark
Skoleinspektøren
er rejst med 6.b til Ísland! Skolesekretæren (det er selvfølgelig mig ) tager
i mod eleverne: Lav samtalen med hilsner á la Goddag, hvad hedder du? Hej,
jeg hedder…..Velkommen tilbage efter ferien! Tak….Eleverne får bøger
og skema. Går ”hjem” og pakker tasken og skriver skemaet af. Jeg havde
lavet en 3-dimensionel model af min egen skoletaske med bøger og skema som blev
modellen for elevernes kreationer. Skemaet afspejlede de danske fag,
frikvarterer, dagenes navne og tidspunkter. Madpakken skal smøres. Hvad spiser
man?
Første dansktime
Du må forberede
dig godt, så dansklæreren ikke opdager du er íslænding. Eleverne fik en
lektie i form af et af Halfdan Rasmussens digte. Oplæsning og brug af rim og
remser.
Her stoppede
forløbet, men med den ”snor” at storylinen til enhver tid kunne tages op
igen efterhånden som emner ville kunne fortsætte historien om de íslandske
elever der med et blev danskere…fx i hjemmene- far og mor, søskende? Hvordan bor danskere?
Hvilke fritidsinteresser har børnene? Hvordan indretter du dig på værelset?…
Det er klart at
en del af oplæggene krævede oversættelser til íslandsk, bl.a. inspektørens
brev, men der blev trods alt talt meget dansk, og eleverne fik indtryk af den
danske skolekultur. Nogle elever havde taget brevet som pålydende og blev
lettere skuffede over ikke at skulle ”rigtigt” til Danmark…….Madpakkerne
kunne vi have valgt at lave rigtigt i skolekøkkenet.
Igangsætningen
af en storyline kan have mange former. I arbejdet med ”Øen” har vi brugt en
selvkomponeret, spændende historie om det gode skib Bernadette der i et
frygteligt uvejr fik slået hul i siden og langsomt sank. Vi har, med en anden
klasse, brugt et billede af Martinus Rørbye fra 1847, motivet er en redningsbåd
på stranden og ude på havet et forlist skib.
Afslutningen
kommer når læreren synes det skal være slut, men som det ufærdige i ovennævnte
eksempler så klart viser, kan man ikke tilrettelægge alt på forhånd.
Historierne udvikler sig altid forskelligt efter elevgruppen og elevernes
indflydelse på handlingens gang. Og det er præcist en af fordelene ved metoden:
Elevernes erfaringsverden er forskellig og dette tilgodeses. Metoden styrker
respekten mellem lærer og elev idet lærerens plan kun kan føres ud i livet
med elevernes arbejde og fantasi.
… og så er
det ret sjovt! Det er vel også noget af det undervisning og læring handler om?
Litteraturliste
og links:
Lundberg, Sven,
Jette Kock & Karen Aagaard Riisberg: Hvad gør vi med Storyline-metoden?
1998 ISBN: 87-7701-617-3
Mosegaard, Finn:
Storyline-metoden. Undervisning på fantasiens vinger 1994
Bell,
Steve & Kathy Fifield: An introduction to the Storyline Method
Meldgaard,
Kirsten: Den skotske metode. I Folkeskolen nr. 30/31/32 1988
Falkenberg,
Cecilie: Storyline-metoden i forhold til det konstruktivistiske læringssyn Rapport
1994
Falkenberg,
Cecilie & Erik Håkonsson m.fl.: Storyline- en håndbog for undervisere 2000
ISBN 87-7469-046-9
Links til nettet:
www.acskive.dk/storyline/
http://ymer.klippan.se/itis/dok/storylin.htm
Man
vil på disse sider kunne finde flere links, artikler samt planlægningsskemaer.
Helle Bender
Justesen
Rejselærer
2000/2001 i Reykjavik
|
